Ingeniørfaget er forankret i kreativitet, så selv om hvalpile, robotter, joystick og cykellygter nok hører til nicherne, er det også en del af faget.
Af Thomas Klenow With
»Det mest dræbende for kreativitet er, hvis man er bange for at glemme sine gode ideer. Man holder fast på den første løsning for ikke at miste den. Det er derfor, vi tegner,« siger ingeniør Jesper Windum (th.) til kollegaen Troels Pedersen.
Den ene har tegnet og testet pile til at skyde hvaler, når der skal tages prøver af deres hud, og han har prøveskudt pilene med en armbrøst på politiets skydebane.
Han har også designet joy-sticks til gravemaskiner, dele til B&O anlæg og robotter til Lego.
Den anden har designet et nyt armbåndsur. Prangende, mekanisk og megadyrt, der med firkantede, digitale sætte-på-moduler, forvandles til pulsur, dykkerur eller et ur for bjergbestigere eller flyveentusiaster.
Han er også ved at udvikle et nyt gear-system til boremaskiner, der kan spare producenten for en masse penge, og så er han manden bag nye cykellygter, der blinker nat og dag, og hverken kræver energi eller pedalkraft.
Jesper Windum med hvalpile og Troels Pedersen med ur og cykellygter er ingeniører og bevis på, at du ikke behøver være reklamemand, modedesigner eller filminstruktør for at være kreativ.
Modsat fordommen om ingeniører som nørder med lommeregner, krøllede skjorter, fedtet strithår og hjernen fuld af formler.
»Jeg kan ikke ret mange formler udenad og var aldrig god til matematik. Faktisk fik jeg en middelmådig studentereksamen. Til gengæld har jeg altid været nysgerrig og vild med at skille ting ad, hele mit arbejde går med at være kreativ,« siger civilingeniør Troels Pedersen.
Jesper Windum er maskinarbejder. Efter niende klasse kom han i lære, fordi han med de karakterer, umuligt kunne komme på gymnasiet.
Han lærte at dreje dimser, hente madpakker og blev udlært i at bruge sine hænder. Efter et år på en maskinfabrik blev han træt af at komme hjem med sorte fingre. Han gik på teknikum efter et års adgangskursus og uddannede sig til det, der hedder diplomingeniør.
»Lige pludselig havde jeg let ved at lære. Det hjalp at have været ude og lave noget praktisk i nogle år. Jeg kunne aldrig være gået direkte.«
Ifølge sin egen beskrivelse 'leger' han sig gennem arbejdsdagen. Han nævner dengang, han fandt løsningen på en bevægelig hals til en Lego-robot, mens han legede med perler med sin datter. Når man sætter to firkantede perler sammen med en rund i midten, så kan de pludselig bøje, forklarer han ? eller rettere 'tegner han' ? for det gør de to ingeniører hele tiden, når de skal snakke sammen.
Papiret og den fede blyant er nogle af de vigtigste redskaber, når de udvikler ideer. Man behøver ikke være kunstnerisk.
Alle kan lære simpel håndtegning. Det tager ikke lang tid. Med nogle simple streger skal man kunne skitsere det, man tænker på. Man kan nemt vise fem forskellige versioner af en styreknap til et joystick: Små cylindre, med små pile og en stor grim tommelfinger. Simple tegninger. Men nok til at vurdere risikoen for, om der kommer skidt i maskineriet, hvis den skal bruges i en gravko på en byggeplads.
»Så snart man kan fastholde sine ideer på papir, kan man komme med bunker af dem. Det hedder 'visual thinking'. Jeg sidder dagen lang med papir og blyant og får sjove ideer,« fortæller en begejstret Jesper Windum.
Joysticks til gravemaskiner kræver også iderighed og brugerforståelse.
Modulopbyggede tilbygninger til ure er et hit for bjergbestigere, løbere, dykker og andre, der kan lide at vise sig teknologisk frem.
Foto: Carsten Lundager