Virksomheder råder i dag over en komplet værktøjskasse inden for livscyklusanalyse, men den brede anvendelse mangler. Den aktive kommune kan hente god økonomi og et bedre miljø ud af livs cyklusanalyserne. Derfor bør kommunerne stille krav til leverandørerne.

Interview med civilingeniør, ph.d.,Niki Bey, DTU

Flere og flere virksomheder benytter i dag livscyklusanalyser, LCA (Life Cycle Assessment), i produktudviklingen. Det betyder, at virksomheden starter miljøvurderingen af produktet allerede ved produktets fødselog først slipper det igen, når produktet er bortskaffet. Producenten nøjes altså ikke med kun at se på virksomhedens egen produktionsfase og f.eks. transport til kunde, men tager også aktivt del i at minimere miljøbelastningen i forbindelse med udvinding af råmaterialer, materialevalget og ved i udviklingen at tage hensyn til, om produktet f.eks. skal brændes eller kan genanvendes efter brug.

Livscyklusanalyser er bl.a. standardiserede i ISO-systemet (ISO 14040), og der findes megen information og talrige eksempler på, hvordan man som virksomhed kan gennemføre LCA på forskellige niveauer, men det kan stadig være en ressourcekrævende proces.

Niki Bey fra Institut for produktudvikling (IPU) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er blandt landets førende eksperter på livscyklusanalyser.”Mange virksomheder holder sig tilbage, fordi de ikke kan overskue – eller ikke kan/vil betale omkostningerne – til livscyklusanalyser. Men LCA kan laves på forskellige detaljeringsniveauer og tilsvarende tids- og ressourcebehov. Og når først LCA bliver rutine i virksomheden, så er fordelene store – også økonomisk – og det giver kunderne sublime muligheder for miljømæssigt at vurdere produkterne før køb,” siger Niki Bey, der kom til Danmark fra Tyskland for at skrive en ph.d. på DTU netop omkring anvendelse af LCA i produktudvikling. ”Der er en klar tendens til, at virksomheder,der arbejder systematisk med livscyklusanalyser generelt har en bedre miljøprofil og investerer kontinuert i miljørigtige produkter og produktionsmetoder. Disse virksomheder har aktivt taget stilling til deres egen miljøprofil og de bruger den ofte forretningsmæssigt. Man kan derfor godt betragte LCA som et kvalitetsstempel,”

Krav fremmer udviklingen
Ved at stille krav til virksomhederne om livscyklusanalyser på produkterne, kan kunderne være med at til at fremme udviklingen imod flere miljørigtige og mere bæredygtige produkter.En virksomhed er sat i verden for at tjene penge, og er der efterspørgsel efter miljø rigtige produkter, så skal virksomhederne nok udvikle dem. Som eksempel på markedets krav til producenterne, nævner Niki Bey hårde hvidevarer. Det er i dag nærmest umuligt at sælge et klasse B køleskab. Forbrugerne kræver noget mere.

Brugen af LCA
Der findes et væld af muligheder for f.eks. indkøbere til at miljøvurdere et produkt. ”Man skal ikke vælge blindt blandt de mange miljømærker, da de kan dække over vidt forskellige krav og specifikationer. Find ud af, hvad I som organisation primært lægger vægt på og undersøg så produkterne overordnet samt på jeres fire-seks egne hovedkriterier. Nogle livscyklusanalyser eller miljøerklæringer indeholder måske 100 forskellige tal, men det er ikke nødvendigt at dykke ned i alle detaljer, hvis det kun er en håndfuld tal, der har primær interesse,” siger Niki Bey. ”Man kan generelt sige, at miljømærkerne af type I er for den gruppe, der ikke kan eller vil sætte sig grundigt ind i et produkts miljøprofil, mens miljødeklarationer med livscyklusanalyser er for den aktive og interesserede kunde, der vil have en større indsigt i
bæredygtighedsprofilen af produktet,” siger Niki Bey.

Tænk i miljø
Mange offentlige indkøbsafdelinger beregner i dag de totaløkonomiske omkostninger fra indkøb til bortskaffelse, mens andre prioriterer produktets pris. Niki Bey mener imidlertid, at der under alle omstændigheder er god økonomi i at indtænke miljøet allerede i købsfasen. ”Et helt banalt eksempel er kontorstolen, der kan videresælges, hvis den efter f.eks. fem års tro tjeneste på rådhuset kan ombetrækkes. Det koster givetvis lidt mere i indkøb, men lønner sig bestemt ud fra en totaløkonomisk betragtning,” siger Niki Bey. Der er ifølge Niki Bey ofte sammenhæng imellem god økonomi og et bæredygtigt miljø. Når en dansk kommune satser på et lavt total cost of ownership, så er en af sidegevinsterne ofte, at indkøb, produktanvendelse og bortskaffelse samlet set belaster miljøet mindre, end i de tilfælde, hvor man ensidigt fokuserer på kostprisen og de billigste produkter.

Se hele artiklen pdf-format