Storkøb. Grønne produkter kan også overforbruges
I takt med udviklingen af mere miljøvenlige produkter er forbruget steget markant.
Vinterens varmeste emne har været klimaforandringer: FN’s seneste klimarapport slår fast, at verden har et klimaproblem – og at det er menneskeskabt. I kølvandet på rapporten er der kommet en sand syndflod af forslag om flere vindmøller, biomasseanlæg og bølgemaskiner til at levere vedvarende energi, renere teknologi i form af brændselsceller, og flere energieffektive produkter. Langt de fleste tiltag er teknokratiske, hvor vi skal benytte eksisterende eller udvikle ny teknologi for at begrænse vores drivhusgasudslip.
Det er givet at teknologisk udvikling lover mange forbedringer, men teknologi er ikke hele løsningen – den er kun en del af den. Antal af forbrugere og størrelsen af forbrug er to andre afgørende parametre. Traditionelt har miljøtiltag været fokuserede på produktionssiden med renere produkter og produktionsmetoder. Vi har i dag renere produkter som sparepærer, A-klasse køleskabe og hybridbiler. Men de renere produkter kan ikke alene give os et bæredygtigt samfund, vi skal også tænke på vores forbrug. Når vi mennesker bruger produkter, har det en effekt på miljøet. Hvor store miljøeffekter der skabes, er direkte relateret til den adfærd vi udviser, når vi bruger produkter.
FN’s miljøprogram (UNEP) har nu i snart 10 år arbejdet med produktlivstilgange, der sammenkobler produktions- og forbrugssiderne af vores samfund. Under projekttitlen, ’Sustainable Production and Consumption’, forsøger UNEP at fremhæve en forståelse for og udbredelse af forbrugsrelaterede miljøtiltag.
Generelt er det ikke særlig populært at pille ved folks forbrug...læs mere