Konceptskabelse i produktudvikling
Det er i konceptudviklingsfasen at de væsentligste egenskaber ved et produkt bliver bestemt, og dermed også hvor de fleste omkostninger bliver disponeret. Formålet med kurset er at styrke kursusdeltagerne i deres daglige arbejde med udvikling af produktkoncepter.
Kurset fokuserer på at sætte deltagerne i stand til:
- at forstå konceptfasens vilkår og natur.
- at formulere målsætninger og specifikationer for produkter.
- at skabe, udvikle og vurdere mange alternativer til produktkoncepter inden for begrænset tid.
- at føle sig tryg ved at kommunikere produktkoncepter gennem skitser og tegninger.
Kurset henvender sig til marketing-, udviklings-, konstruktions- og produktionsfolk primært i den mekaniske og apparattekniske industri.
Kursets varighed vil typisk være tre dage. Kurset tilpasses den aktuelle virksomhed, og der tages udgangspunkt i en af virksomhedens udviklingsopgaver.
Kurset består af en række korte indlæg om teorier og tankegange, gennemgang af eksempler, øvelser i metoder og teknikker samt diskussion og refleksion af ingeniørarbejde i konceptskabelse.
Undervisere består af IPU-ansatte med erfaring inden for gennemførelse af konceptudviklingsprojekter.
Yderligere information om efteruddannelse og kurser
Tlf. 45 93 25 22 eller