IPU tilbyder højt kvalificeret proces- og produktudvikling, rådgivning og samarbejde med specialister inden for ingeniørmæssige og kommuni-kationsteknologiske fagområder med innovation som vores speciale

/upload/produktudvikling/livslang uddannelse/montagerigtig2_326.png

Montagerigtig konstruktion

Formålet med kurset er at bibringe deltagerne værktøjer og tankemåder der sætter dem i stand til at udvikle produkter der er opbygget ud fra et montagemæssigt hensyn.

Der gives en indføring ved at gennemgå processer og operationer i montagen samt tilhørende montageudstyr og -anlæg. På basis heraf foretages der en indføring i principper og retningslinier for montagerigtig konstruktion.

Kurset kan suppleres med en indføring i en pc-baseret softwarepakke fra Lucas Engineering som er baseret på ovennævnte retningslinier for montagerigtig konstruktion.

Kurset henvender sig til udviklings-, konstruktions- og produktionsfolk i mekanisk og apparatteknisk industri. Kursets varighed vil typisk være fra 1 til 2 dage.

Kurset gennemføres som klasseundervisning og kan med fordel suppleres med opgaver hvor teknikker afprøves og diskuteres i praksis. Elementer fra deltagernes egne udviklingsprojekter kan anvendes i opgaver og diskussioner.

Underviserne består af IPU- og MEK-ansatte med mange års erfaring i produktudvikling og specielt montage- og produktionsrigtig konstruktion.

Kurset er et standardkursus som gerne tilpasses den aktuelle virksomhed.

Kurset er baseret på bøgerne "Montageteknik - montagerigtig konstruktion" og "Montageteknik - fleksibel automatisk montage". Kopi af udvalgte overheads udleveres i forbindelse med kurset.

 

Yderligere information om efteruddannelse og kurser

Tlf. 45 93 25 22 eller

IPU - IPU Produktudvikling - Efteruddannelse - Montagerigtig konstruktion
Informationsmateriale
Få informationsmateriale om IPU Produktudvikling tilsendt. Kontakt via eller tlf. 45 93 25 22
© IPU 2006-2010
IPU ProduktudviklingTlf. (+45) 45 93 25 22Email