Struktureret fremgangsmåde
Formålet med kurset er at sætte kursusdeltageren i stand til at arbejde med strukturerede fremgangsmåder i udviklingsarbejdet. Der trænes i evnen til at strukturere udviklingsarbejdet gennem at kunne identificere og fokusere på vigtige aspekter i et konkret projekt. Desuden behandles forskellige teknikker der kan inddrages undervejs i udviklingsarbejdet:
- Nedbrydning af en problemstilling.
- Disponeringstænkning.
- Teknikker til idegenerering og strukturering af løsninger.
- Indsamling af specifikationer og brug af vurderingsteknikker.
- Fokusering på omkostningsreduktion, kundeoplevet kvalitet, produktionsrigtighed m.m.
- Udnyttelse af erfaringer fra tidligere projekter og kolleger.
Det er en fordel at kursisten har praktisk erfaring med tilrettelæggelse af projekter, herunder at arbejde med projektplaner.
Kurset henvender sig til konstruktører og udviklingsfolk der har ansvar for gennemførelse af udviklingsprojekter/aktiviteter eller som ønsker at arbejde med at strukturere udviklingsarbejdet. Kurset har bredt sigte på flere industrier.
Kursets varighed er typisk fra 3 til 5 dage.
Kurset har en teoretisk del med tilhørende kompendium. Desuden indgår en række øvelser der udføres i grupper.
Kurset er et standardkursus, men kan tilpasses individuelle ønsker fra virksomheder.
Yderligere information om efteruddannelse og kurser
Tlf. 45 93 25 22 eller