Blodgasmåleapparat
»ABL 700-serien er en familie af apparater som anvendes worldwide på hospitaler til måling af en lang række blodparametre på såvel intensive som øvrige hospitalsafdelinger/-afsnit. ABL 700 udgør topmodellen i Radiometers blodgasproduktprogram.
Under udviklingsarbejdets konceptfase deltog IPU i vort udviklingsteam med det formål at være med til at sikre en optimal mekanisk opbygning af produktet.
ABL 700-serien er opbygget af en række moduler der hver kan måle op til fem forskellige blodparametre. Produktet kan bestykkes med forskellige modultyper og kan således tilpasses kundernes behov for monitorering af patienter.
Ud over de fordele kunden oplever ved modular-iseringen, giver den også en simplere og enklere produktion. Hvert enkelt modul fremstår som en selvindeholdende enhed komplet med elektronik, mekanik og våddel som kan testes og afprøves inden den monteres i basisapparatet.
IPU's deltagelse i projektet har været med til at sikre et rationelt forløb af konceptarbejdet med fokus på produktets produktionsmæssige egenskaber, således at vi i dag står med et konkurrencedygtigt produkt.«
Radiometer Medical A/S
Bent Pedersen
Udviklingschef
Jann Hedelund Jørgensen
Fabrikschef, Apparatproduktion
Radiometer Medical A/S Åkandevej 21
2700 Brønshøj
Tlf. 38 27 38 27