Kontorstolen THINK
»Steelcase ønskede at skabe et praktisk eksempel på hvad der er muligt inden for bæredygtigt design og satte sig derfor som mål at udvikle en kontorstol som forener krav til økonomi og funktionalitet med miljøhensyn og æstetik.
Steelcase valgte at realisere idéen i samarbejde med IPU som del af et tværfagligt internationalt udviklingsteam. I det mere end toårige projekt stod IPU kontinuert for rådgivning ved valg af materialer og fremstillingsprocesser, løbende vurdering af miljøeffekter samt stolens samlede miljøprofil. Endvidere varetog IPU udarbejdelse af en Miljøvaredeklaration Type III i henhold til ISO TR 14025-standarden der bruges som dokumentation i business-to-business-handel.
Navnet på kontorstolen blev “THINK”, og den sælges i dag med succes i Nordamerika, Europa og Asien. Foruden et konkurrencedygtigt miljøoptimeret produkt og et stærkt markedsføringsinstrument har vi fået en konkret forståelse af fordelene ved at integrere livscyklustænkning i produktudvikling - en tankemåde der nu er spredt i hele organisationen.«
Steelcase S.A.
André Malsch
Leader of Sustainable Initiatives Group
Steelcase S.A.
56 Rue Jean Giraudoux
F-67035 Strasbourg
Tlf. +33 388 13-3762