IPU tilbyder højt kvalificeret proces- og produktudvikling, rådgivning og samarbejde med specialister inden for ingeniørmæssige og kommuni-kationsteknologiske fagområder med innovation som vores speciale

/upload/produktudvikling/eksempler produktudvikling/vindskanner_519.png

WINDSCANNER

Når vindmøller skal opstilles i terræn, er det væsentligt at få disse placeret således at vinden i det udvalgte område kan udnyttes optimalt.

 

Til måling af vindforholdene har IPU og Risø DTU udviklet og konstrueret en vindscanner, der fra en fast position på jorden er i stand til at måle vindhastigheder i op til 300 m højde. Ved hjælp af to uafhængigt roterende prismer kan laserlyset der benyttes til at foretage målingerne, styres efter behov. Når laserlyset rammer partikler i luften, reflekteres lys tilbage til scanneren. Dopplerskiftet udnyttes som måleprincip til at bestemme vindens hastighed.

 

Ved måling med én scanner kan vindhastigheden, men ikke dens retning, bestemmes. Ved måling med tre scannere samtidig kan både vindhastighed og retning bestemmes.

Baseret på en idé og et patent fra Risø DTU har IPU gennemført udvikling, konstruktion og fremstilling af tre scannere som Risø DTU benytter i sin forskning omkring vindmåling. IPU’s ekspertise inden for udvikling og konstruktion har været med til at sikre at vi i dag står med et robust og præcist apparat der kan anvendes til feltstudier og yderligere forskning.

 

Projektet har været gennemført i et tæt samarbejde med Risø DTU, Natural Power og Heason Technology.

IPU - IPU Produktudvikling - Eksempler - WINDSCANNER
Informationsmateriale
Få informationsmateriale om IPU Produktudvikling tilsendt. Kontakt via eller tlf. 45 93 25 22
© IPU 2006-2012
IPU ProduktudviklingTlf. (+45) 45 93 25 22Email