Innovation
IPU's metodegrundlag og udviklingskompetencer er baggrunden for at vi kan hjælpe danske og udenlandske virksomheder med at skærpe innovationsevnen i deres egen organisation. Og sammenlignet med managementkonsulenterne har vi den styrke at vi om nødvendigt kan 'gå hele vejen' og demonstrere den praktiske og operationelle side af de nye udviklingsmønstre og -metoder i samarbejde med virksomhedens egne folk:
Virksomhedens ledelse får svar på spørgsmålene: Er vores innovation 'i form'? Hvordan skærper vi udviklingsevnen? Hvordan får vi indsigt med udviklingsopgaverne? Hvordan styrer vi virksomheden ved at styre vores innovation? Er vores innovation orienteret mod globalisering? Hvordan står vi i forhold til andre virksomheder? Får vi nok for vores innovationspenge?
Den innovationsansvarlige får svar på spørgsmålene: Hvordan styrer jeg porteføljen af innovationsprojekter? Hvordan kan jeg spille på de nye globale samspilsmuligheder? Hvad er det vi skal leve op til på det globale marked? Hvordan gør jeg min innovationsmaskine 'lean'? Hvordan får jeg hold på brugerdreven innovation? Hvordan får jeg hold på Design for X'erne: Manufacturing, Environment, Quality, ...? Skal jeg bruge platformsbaseret produktudvikling, og hvordan? Burde vores produkt innovation i virkeligheden være produkt/system-innovation? Svarer kompetenceprofilen af min innovationsmaskine til de udfordringer vi står overfor?
Og medarbejderne får konkrete nye udviklingskompetencer og udviklingsmønstre at arbejde med. Indarbejdet gennem en kombination af møder, workshops og pilotprojekter baseret på virksomhedens egen virkelighed.