IPU tilbyder højt kvalificeret proces- og produktudvikling, rådgivning og samarbejde med specialister inden for ingeniørmæssige og kommuni-kationsteknologiske fagområder med innovation som vores speciale

Svingninger i brokabler

/upload/teknologiudvikling/byg/bridges_ant/byg_bridge3.png

 

IPU har ekspertise inden for modellering, tolkning og kompensering af vibrationer i brokabler. Vores metoder er blandt andet baseret på monitorering af brokabelvibrationer og tilknyttede meteorologiske forhold, kombineret med klimatiske vindtunnelforsøg af brokabelmodeller.

 

Monitoreringssystemerne er foreløbig installeret på to store og fascinerende broer: Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Målte data omfatter brokablernes placering, accelerationsforhold samt vindhastighed og retning.

 

Vindtunnelforsøg foregår i den nyopførte DTU / Force klimatiske vindtunnel placeret på Force Technology i Lyngby. Kabelvibrationernes mekanismer, som der i øjeblikket er stort fokus på fra såvel broejere som brodesignere (typisk 'dry inclined galloping' og 'rain-wind induced' vibrationer), er undersøgt gennem omfattende statiske og dynamiske vindtunnelforsøg.

 

Data fra monitoreringen og fra vindtunnelforsøgene bruges til at validere de analytiske modeller til forudsigelse af vibrationsfænomener og til at designe nye kabelløsninger til undertrykkelse af brokabelvibrationer, for eksempel gennem aerodynamiske modifikationer af kablernes overflader.

 

IPU-medarbejderne Giulia Matteoni og Antonio Acampora står for arbejdet med modellering, tolkning og kompensering af vibrationerne på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. De indvundne erfaringer skal efterfølgende anvendes til at minimere kabelsvingningerne i den kommende Femern-forbindelse.

 

Projekterne trækker på supplerende IPU-kompetencer inden for sensorteknologi, udvikling af robust måleudstyr, numerisk modellering, korrosion, overflader og materialer.

 

IPU's gruppe inden for bygge- og anlæg har ud over de ansatte ingeniører Giulia Matteoni og Antonio Acampora tilknyttet ni konsulenter fra DTU's forskerstab.

 

/upload/teknologiudvikling/byg/byg_bridge2.jpg

IPU - IPU Teknologiudvikling - Byggeri og anlæg - Svingninger i brokabler
Informationsmateriale

IPU Teknologiudvikling har udarbejdet et nyt sæt informationsmateriale.

 

Materialet omfatter en folder, som beskriver IPU-Teknologiudvikling bredt, og et antal løsblade, som beskriver konkrete fagområder, ydelser og eksempler.

 

Rekvirerer et sæt materiale:

e-mail

eller tlf. 45 25 46 00

© IPU 2006-2012
IPU TeknologiudviklingTlf. +45 45 25 46 00Email