Ved succesfuld modellering er det vigtigt at vælge det tilstrækkelige modelleringsniveau.

Modeller kan udvikles på mange detaljeringsniveauer, og af mange årsager er det hensigtsmæssigt at identificere det tilstrækkelige niveau.

Hvis man eksempelvis er interesseret i energiproduktion eller -forbrug af et energisystem, og systemvirkningsgraden er kendt, er her tale om en simpel input/output-beregning. Det vil en "bogholder" kunne udføre.

Hvis man er interesseret i at undersøge hvilken proces der kan realisere de ønskede energiudvekslinger, skal man modellere selve processen. Her et det primært viden om termodynamik der skal anvendes. Her skal man altså være "fysiker".

Hvis man er interesseret i at finde frem til hvilket system i form af komponentvalg og sammensætning der kan realisere den ønskede proces, må man ud over de to tidligere nævnte modelniveauer benytte sig af sin viden som "ingeniør".

Hvis komponenterne ikke er kendte - eksempelvis ikke kan købes færdige - skal disse modelleres på højeste detaljeringsniveau (konstruktionsmodeller) hvor der tages hensyn til aktuel geometri etc.