Hvis man ønsker en nøjagtig kopiering af et skrøbeligt emne kan man med fordel deponere et tykt lag metal med elektroformgivning, og derefter adskille emne og kopi. Det eneste der kræves af udgangsemnet er at overfladen er elektrisk ledende.

Hvis overfladen ikke er elektrisk ledende, kan man med fysisk pådampning (PVD) eller sputtering deponere et tyndt lag metal og derefter begynde elektroformgivningen. På denne måde kan man "kopiere" overfladen af optiske komponenter, biologiske materialer (træ, læder, etc.) samt andre udgangsemner med mikro- eller nanostrukturer i overfladen.

Målet med elektroformgivningen vil ofte være at danne et sprøjtestøbeværktøj til fremstilling af plastemner, eller evt. et værktøj til metalformgivning.

Indirekte bearbejdning

Elektroformgivning indgår også som et uundværligt element i indirekte bearbejdning af værktøjer. Med indirekte bearbejdning forstås:

• et substrat bearbejdes med fræsning, gnistbearbejdning eller lignende
• substratmaterialet vælges efter at bearbejdningen skal være så let og så præcis som mulig (f.eks. anvendes aluminiumlegeringer til fræsning)
• der deponeres et tykt lag metal (ofte nikkel) på substratet med elektroformgivning
• substratet efterbearbejdes (planfræsning, huller til udstødere etc.)
• substratet opløses kemisk eller adskilles mekanisk fra den elektroformgivne del

IPU råder over en række forskellige processer til elektroformgivning. Disse processer er optimeret til at være hårde (lavt slid), have lave indre spændinger, være korrosionsfaste og kunne fylde strukturer med høje aspekt forhold (op til 5).

Kontaktperson: Torben Tang (tlf. +45 45 25 48 04)