Ja tak, jeg vil gerne høre mere om...
IPU tilbyder højt kvalificeret proces- og produktudvikling, rådgivning og samarbejde med specialister inden for ingeniørmæssige og kommuni-kationsteknologiske fagområder med innovation som vores speciale

/upload/teknologiudvikling/eksempler/tribotester/img_0286_326.png

Tribotester

Ved plastisk formgivning er det afgørende for succesen af processen at kende friktionsforholdene samt optimere dem. Er der unødig høj friktion vil det føre til små lokale svejsninger mellem emne og værktøj (pick-up), der ødelægger overfladen på de formgivne emner samt forårsager unødigt slid og belastning af værktøjerne. Tidligere er der til pladeformgivning som eksempelvis dybtrækning anvendt klorerede olier, men da disse udgør en sundhedsmæssig risiko ydes der hos flere virksomheder en særlig indsats for at finde alternative mere miljøvenlige smøremidler.

IPU har netop udviklet en tribotester til DTU-MEK, der kan simulere de fleste procestekniske forhold ved plastisk formgivning som eksempelvis vægtykkelsesreduktion, dybtrækning og trækvulst. Udstyret kan, i modsætning til tidligere forsøgsudstyr, kører kontinuert, hvilket giver mulighed for langt større forsøgsmateriale samt større pålidelighed af resultaterne. Virksomhederne har på dette udstyr, gennem IPU, mulighed for at teste forskellige smøremidler under forhold der svarer til dem i den aktuelle proces herunder de "rigtige" værktøjsmaterialer, deformationsmønstre, værktøjs- og emneoverflader, temperaturer og procestekniske forhold (overfladeekspansion, fladetryk, glidelængde m.m.) Udstyret kan også benyttes til analyse af indflydelsen på friktionsforholdene ved anvendelse af forskellige værktøjsmaterialer og geometrier. Der er altså tale om et meget fleksibelt udstyr, der med sin store brugervenlighed og præcision kan være til nytte for virksomheder der arbejder indenfor formgivning af metalkomponenter.

Informationsmateriale

IPU Teknologiudvikling har udarbejdet et nyt sæt informationsmateriale.

 

Materialet omfatter en folder, som beskriver IPU-Teknologiudvikling bredt, og et antal løsblade, som beskriver konkrete fagområder, ydelser og eksempler.

 

Rekvirerer et sæt materiale:

e-mail

eller tlf. 45 25 46 00

© IPU 2006-2012
IPU TeknologiudviklingTlf. +45 45 25 46 00Email