Hurtig fremstilling af prototyper og småserieproduktion

De stigende krav om fleksibel og hurtig fremstilling af prototyper i plademateriale har ført til udviklingen af en ny proces ”SPIF” (Single Point Incremental Forming).
Med processen fremstilles komplicerede geometrier i en enkelt opspænding, der normalt kræver flere optræk, samlinger, bukninger m.m.
En plade opspændes fast indspændt i randen og optrækkes vha. roterende pindværktøj, der banestyres på CNC maskine (fræsemaskine, drejebænk kan bruges eller dedikeret SPIF maskine).
IPU - Produktion råder over den nødvendige viden og kan hjælpe med test, instruktion og fremstilling af komponenter.
Fordelene ved processen er:
· Lave opstartsomkostninger, ingen formværktøj
· Kort samlet gennemløbstid
CAD-Tegning ->CAM ->CNC -> Færdig emne
· Fleksibel, formgivning uden værktøj
· Mulighed for større deformation end ved konventionelt optræk
· Komplekse geometrier