Materialer i kontakt med fødevarer
IPU tilbyder rådgivning og vejledning i forbindelse med sporbarhed af materialer i kontakt med fødevarer.
Implementeringen af EU forordning 1935/2004 om sporbarhed af materialer betyder at alle virksomheder, der leverer udstyr til levnedsmiddelindustrien skal være registreret hos Fødevarestyrelsen og have indført systemer til egenkontrol.
Desuden er reglerne for visse materialer skærpet. For eksempel skal additiver i plast, der er i kontakt med fødevarer, nu være på positivlisten over godkendte materialer, før de må anvendes.
IPU assisterer virksomheder med at udfærdige et specifikt sporbarhedssystem afstemt efter kravene. Vi gennemgår udstyr beregnet til fødevarekontakt med henblik på at sikre,
at materialerne anvendes i overensstemmelse med direktiverne.
Vi kan sammensætte et rådgivningsteam med kompetencer, der er individuelt tilpasset de enkelte virksomheder.
Anette Alsted Rasmussen, Gruppeleder for IPU Materiale- og overfladeteknologi
Per Væggemose Nielsen, Gruppeleder for IPU Bio- og fødevareteknologi
