Den kreative dialog

Den kreative dialog
Nokia har ved flere lejligheder trukket på IPU’s ekspertise inden for blandt andet metode og materialeforskning. Civilingeniør Ralf Poder fra Nokias R&D-afdeling forklarer her om fordelene ved denne type samarbejde.

Forskning med fordele 

– Hvad er det for kompetencer IPU kan levere til en enorm virksomhed som Nokia? 
”Hos Nokia har vi naturligvis specialister siddende inden for mange forskellige områder, men selv vi kan ikke dække det hele. Det er naturligvis særligt på de forskningstunge felter, at vi har fordel af at inddrage IPU. Nokias egen udviklingsindsats skal have et formål, og det skal være meget konkret. Derfor har vi sjældent samme opfattelse af eksempelvis de nye materialer, som man har på universitetet. Jeg ved så heldigvis, at der sidder nogle folk på IPU med specialviden, som vi kan trække på.”  

– Så når det handler om nye materialers virkemåder, og hvordan de interagerer med forskellige overflader, kan forskerne bidrage med nyttige input? 
”Ja, og når det handler om kendte materialer, der skal indgå i en anden sammenhæng, end det måske oprindeligt var tiltænkt. Vi anvender flere og flere eksotiske materialer i vores designs, og gør til stadighed kvaliteten bedre og bedre, så den kan holde til det ændrede brugsmønster, der er på mobiltelefoner. Derfor har vi af og til brug for at få gode råd, og vi kan hyppigt spare os selv for meget tid og besvær ved at snakke med IPU først.” 

Nye spørgsmål 

– Er det ikke vanskeligt at omstille et forskningsbidrag til Nokias utvivlsomt meget konkrete krav til en proces? 
”Nej, jeg vil nok mene, at vi har fået det, vi har bedt om. Nogle gange ville vi måske gerne have haft beskrivelsen og afrapporteringen på en anden måde, men igennem et afleveringsforløb har IPU altid været gode til at samarbejde. En åben og kreativ dialog er selvfølgelig en forudsætning, når to parter skal udforme en dagsorden og en rapport, der selvfølgelig i sidste ende skal passe ind med vores format.”  

– Har en afrapportering fra IPU nogle bestemte karakteristika?
”Man kan sige at, afhængigt af hvor meget forskning der er involveret, der nogle gange ligefrem kan blive rejst flere spørgsmål, end der blev stillet i starten. Fra eksempelvis Teknologisk Institut ville vi nok kun have fået en målerapport, men fra IPU får vi ofte en målerapport samt en hel masse spørgsmål oven i hatten, som vi skal tage stilling til. Men det lærer vi selvfølgelig også meget af. Det der er vigtigt er jo, at IPU i kraft af DTU altid er helt oppe i front med videnskabsdelen.”

Artiklen er skrevet af Carsten Broder Hansen

Se også:

  • Materialetyper og -valg

    IPU tilbyder assistance med materialevalg samt rådgivning, udviklingsarbejde og optimering indenfor mange forskellige typer af materialer. Materialer og overflader spiller en stadigt stigende rolle... materialetyper og valg
  • Materialevalg

    IPU tilbyder vores samarbejdspartnere assistance med materialevalg samt rådgivning, udviklingsarbejde og optimering indenfor mange forskellige typer af materialer. Materialer og overflader spiller en... overfladebehandling
  • Materialeteknologi

    IPU tilbyder vores samarbejdspartnere udviklingsarbejde, rådgivning og optimering indenfor materialeteknologi. Materialer spiller en stor rolle i udformningen og funktionen af nye produkter, både rent... materialetyper og valg
  • Assistance i hele udviklingsprojektet

    Succesfuld produktudvikling kræver rådighed over alle de kompetencer, der skal anvendes i det komplette projektforløb. Processen skal styres helt fra den indledende idéudvikling frem til den afsluttende... Assistance i hele udviklingsprojektet
  • Materiale- og overfladeteknologi

    IPU Teknologiudvikling tilbyder vores samarbejdspartnere rådgivning, udviklingsarbejde og optimering indenfor materiale- og overfladeteknologi. Materialer og overflader spiller en stadigt stigende... materials
  • AdEC-projekt

    Avanceret overfladebehandling – reduktion af friktion i motorer IPU var i perioden 1/1-2013-31/12-2014 en af de centrale partnere i udviklingsprojektet AdEC ”Advanced low friction engine coatings... AdEC-projekt