Designproces

designproces

Alle produkter har et design!

Designet er strukturen, formen, størrelsen, overfladerne og de farver produktet er blevet givet. Hvordan disse faktorer er blevet givet er for det meste konstruktørens eller designerens beslutning. Dermed bestemmer konstruktøren eller designeren også hvordan produktet skal virke med personer og i situationer i hele dets liv.

Designaktiviteter i udviklingsprojekter har til formål at sikre at de produkter der udvikles, får egenskaber der rækker ud over de umiddelbare tekniske egenskaber. Der sker til stadighed en skærpelse af de ønsker brugere og andre interessenter har til produkter.

Selv de teknologisk tunge produkter forventes i dag at besidde egenskaber der taler til følelserne, og egenskaber så produkterne er lette at forstå, betjene og bruge.

Hos IPU er det en naturlig del af udviklingsforløbet at overveje og inddrage designaktiviteter i takt med at man bliver gjort bevidst omkring hvilke egenskaber der vil have betydning for produktets eller projektets succes.

Det at finde frem til de egenskaber der er væsentlige for produktet, sker altid i et samråd mellem kunder, IPU og en eller flere industrielle designere.

Der findes to arketyper af IPU-projekter hvor designaktiviteter indgår

I en del projekter varetager IPU rollen som industriel designer, og kunden varetager selv resten af projektet. IPU udfordrer og samspiller med den udviklingsgruppe der findes hos kunden. På den måde sikrer kunden sig at der findes en med- og modspiller i deres udviklingsprojekt som tager medansvar for at overvåge og fremelske de vigtige egenskaber ved produktet der skal sikre at brugere og andre interessenter blive tilfredsstillet med produktet.

Den anden arketype af projekter er de udviklingsprojekter hvor en stor del af projektansvaret og fremdriften sker på IPU. I disse projekter inddrages staben af industrielle designere tidligt i projektet, og de følger projektet frem til afslutningen. Hvis der undervejs viser sig behov for at der skal gennemføres egentlige designtunge delopgaver, udskilles de på linie med de tekniske og teknologiske delopgaver.

 

Se også:

  • Industriel design

    Industriel design har til formål at bibringe produkter og maskiner egenskaber der rækker ud over det umiddelbart funktionelle. Selv teknologisk tunge produkter forventes i dag at besidde egenskaber... Industriel design
  • Industriel design

    Godt design skabes i et samarbejde. IPU løser industriel design opgaver, både som helhedsløsninger hvor industriel design indgår på linie med øvrige konstruktionstekniske dicipliner og som enkeltstående... industriel design
  • Menneske-Maskine samspil - MMI

    Brugervenlighed har voksende betydning som konkurrenceparameter. Den tid hvor produkter solgte alene på deres tekniske ydeevne er forbi. Men betjeningen er usynlig og derfor svær at håndtere som designobjekt... MMI
  • Designeksempler: EKC

    Danfoss producerer og sælger køleprodukter, herunder styringer til overvågning og indstilling af fx kølemontre. Danfoss udviklede i 2000 den første generation af EKC'er til brug for styring af køling... EKC

Open position - Thermodynamic modelling

Modellering

Are you passionate about solving and modelling real industry problems within thermodynamics and other fields? Do you want to team up with IPU in supporting our global industry clients developing radically better and more efficient products and processes based on our advanced analyses, concepts and tools within modelling of thermodynamic systems?

Join us!