Den danske bænk

den danske bænk

Pianistens arbejdsplads

  • til den professionelle musiker, der har brug for det kompromisløst bedste.
  • til koncertsale, hvor professionelle musikere optræder.
  • til skoler, forsamlingshuse og menighedssale, hvor mange forskellige musikere kommer.
  • til private hjem, hvor voksne og børn spiller.
  • til konservatorier, hvor bænken skal justeres op og ned mange gange hver dag.
  • til optagelser af musik, hvor knirkelyde er totalt uacceptable.
  • til andre musikere som cellister og cembalister, der også har brug for en højdejusterbar bænk.

Pianistens "arbejdsplads" skal være perfekt. Det kan den være nu!

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har bedt IPU om at udvikle en helt ny klaverbænk, der én gang for alle fjerner de problemer, som pianister hidtil har skullet leve med. Udviklingsarbejdet er blevet gennemført i samarbejde med møbelsnedkeriet Niels Roth Andersen, der udvikler og fremstiller danske arkitekttegnede kvalitetsmøbler.

Den nye kvalitetsbænk har bestået en langtidstest med 11.000 komplette løft- og sænkcykler med en belastning svarende til en 90 kg tung person uden nogen form for forringelse af funktionsegenskaberne. Dette svarer til 10 års hård brug i et musikkonservatorium. Tages bænkens lange holdbarhed uden at den begynder at gynge og knirke med i betragtning, er denne bænk ikke blot den bedste, men også langt den billigste på markedet.

En unik mekanisme til løft og sænk gør indstilling både op og ned meget let og hurtig. Såvel børn som voksne har prøvet bænken og er overraskede over, hvor let det kan gøres.

Den Danske Bænk er bedre på mange punkter

  • Bænken er helt lydløs. Mekanismen er skabt til ikke at kunne knirke. Det læderpolstrede sæde er fuldstændigt stift fikseret i alle højdepositioner.
  • Pianisten sætter sig først til rette og indstiller højden bagefter – ikke op og ned hver gang at højden ønskes efterjusteret.
    Højdeindstilling går hurtigt og legende let med et lille håndsving.
  • Det er umuligt at klemme fingrene.
  • Der er ingen tvivl om drejningsretning. Der skal ikke drejes på håndsvinget først for at finde ud af, hvilken vej det går.
  • Ingen separat bremse eller stopventil skal betjenes. Højden af bænken er altid automatisk fikseret, som den er indstillet.
  • Takket være den lette énhåndsbetjening kan guitaristen, cellisten mv. siddende på bænken justere højden endda uden at skulle lægge instrumentet fra sig.
  • Designet er robust, eftersmøring eller anden vedligeholdelse er unødvendig, og levetiden er meget lang.
  • Der er ikke brugt en eneste træskrue i hele den bærende mekanik. Alle maskinskruer er låst.
  • Al "teknik" (mekanisme og håndhjul) er gjort usynlig for publikum. Håndsving kun på en side gør det muligt for i spil med fire hænder at sætte to bænke tæt sammen med individuel højde for hver af pianisterne.

Den verdensberømte pianist Krystian Zimerman siger om bænken:
"Jeg fik øje på den første prototype af denne fuldstændigt nye type klaverbænk ved et tilfælde og blev straks begejstret over endelig at finde en bænk, der bryder med alle de kendte bænkes mange problemer. Denne udmærkede konstruktion muliggør det uventede: at man med sin fulde vægt siddende på bænken lige let kan indstille den til at være enten højere eller lavere. Så er der alle de andre fordele som total lydløshed og stivhed, absolut ingen vaklen i siddefladen, fingrene kan ikke klemmes, højdeindstilling foregår meget hurtigt og let uden led- eller muskelbelastning, og man er ikke i tvivl om, hvilken retning på håndsvinget der betyder op henholdsvis ned. Jeg er heller ikke i tvivl om denne konstruktions lange holdbarhed uden forringelse af de nævnte egenskaber.

Jeg blev så begejstret for konstruktionen, at jeg nu tager denne første model med på mine koncertturnéer. I fremtiden ønsker jeg at denne bænk snart forefindes i alle koncertsale. Mine forventninger til bænken er fuldt ud opfyldt under mine mange koncerter".

Det nye koncept skaber bænkens unikke egenskaber og holdbarheden

Den sædvanlige "saksmekanisme" omsætter afhængigt af bænkens aktuelle højde belastningen i langt større kræfter i mekanikken. Derfor går højdeindstillingen tungt, begge hænder skal bruges, og deformation og slid opstår. Efter kort tid høres knirkelyde, og sædet begynder at gynge, endda uden at højdejusteringen har været benyttet.

Den Danske Bænk har fire lodretstående spindler, der drejes samtidigt af et lille håndsving via en tandrem. Spindlerne skal uafhængigt af bænkens aktuelle højde altid kun bære ca. en fjerdedel af bænkens aktuelle belastning, der oven i købet totalt set er meget lille, fordi indbyggede fjedre kompenserer omtrent for personens vægt. Spindelmøtrikkerne af plast forhindrer knirkelyde, og eftersmøring er unødvendig. Intet spillerum i mekanikken kan, som ved saksmekanismen, blive omsat til gyngen af sædet.

Mekanikken til højdeindstilling belastes mindst, netop når man sidder på bænken. Spindlerne indstiller og fikserer højden, og fjedrene bærer belastningen. Derfor er højdeindstilling så let, og derfor slides bænken faktisk ikke.

Her er de tekniske oplysninger om bænken:

  • Sædets mål: bredde = 56,5 cm, dybde = 37 cm
  • Mindste højde til sædet = 44 cm
  • Største højde til sædet = 56 cm
  • Højdejusterområde = 12 cm
  • Indstillingskraft på håndsving: 10 - 20 N (1 - 2 kg)
  • 1 omdrejning = 3 mm højdeændring
  • Tid for ændring af bænkens højde med hele vandringen på 12 cm: typisk ca. 15 sekunder
  • Justerskrue i et ben til skæve gulve: justerområde +- 5 mm
  • Vægt: ca. 10 kg
  • Polstring: læderbetræk
  • Understel: bøgetræ
  • Overpart: krydsfiner og MDF-plade
  • Håndhjul: messing (massiv), forgyldt
  • Overflade: sort blank maling
  • Udførelser i naturtræ (fx mahogni) eller anden farve på forespørgsel

Niels Roth Andersen
Prøvensvej 26
2610 Rødovre
Tlf. 36 72 15 30

Die Dänische Bank

Se også:

  • Mekanismekonstruktion

    En optimal mekanismekonstruktion kan i væsentlig grad være bestemmende for om et produkt eller en maskine er robust, støjsvag og produktionsvenlig. Bestemmelse af bevægegodhed, kræfter og hastigheder... B & O
  • Mekanismekonstruktion

    IPU besidder en mangeårig erfaring med udvikling af produkter for industrien hvori der indgår bevægelser. Gennem kurser og konkrete projekter har IPU støttet arbejdet med at finde mekanismer der kan... mekanismekonstruktion

Open position - Thermodynamic modelling

Modellering

Are you passionate about solving and modelling real industry problems within thermodynamics and other fields? Do you want to team up with IPU in supporting our global industry clients developing radically better and more efficient products and processes based on our advanced analyses, concepts and tools within modelling of thermodynamic systems?

Join us!