Få adgang til unik viden om fremstilling af små metalkomponenter.

små metalemner

IPU har gennem 10 år arbejdet med fremstilling af små metalkomponenter gennem et antal internationale og nationale projekter. De små metalkomponenter, de såkaldte "miniatureemner", indgår i mange moderne produkter såsom høreapparater og mobiltelefoner. Tidligere var det ofte et spørgsmål om, hvorvidt det var muligt at fremstille komponenten, men i de senere år er prisen blevet en vigtig konkurrenceparameter. Derfor er masseproducerende processer, som plastisk formgivning, blevet aktuelle. I denne proces presses emnet til den endelige geometri ved stuetemperatur. Processen anvendes traditionelt i bilindustrien, men ved små komponenter er det muligt at erstatte presserne, der ofte kan levere mere end 1.000 ton, med små fleksible formgivningsceller. Der stilles til gengæld store krav om præcision i størrelsesordenen få mikrometer.

IPU har oparbejdet en unik viden om hvorledes emnegeometrien bedst tilpasses processerne (DfM) samt i samarbejde med vores internationale projektpartnere gennem innovative arbejdsprocesser udviklet patenterede smøresystemer tilpasset de særlige forhold, der hersker når emnerne er få millimeter eller mindre. Endvidere giver teknologien mulighed for at anvende avancerede materialer som guld, sølv, titan og magnesium idet der kun er et meget lille materiale spild, men den kan også med fordel anvendes til konventionelle materialer som aluminium og stål. Den tilhørende værktøjsteknologi, baseret på fremstilling ved mikrognistbearbejdning (edm-milling) i hærdede værktøjsstål samt fremstilling af det nødvendige procesudstyr i form af transfersystemer og mikropresser er et område hvor IPU betragtes som verdens førende.

Publikationer:
M. Arentoft, N. Bay, P.T. Tang, J.D. Jensen: "A new lubricant carrier for metal forming", CIRP Annals 2009 vol. 58/1, pp.243-246
M. Arentoft, R.S. Eriksen, H.N. Hansen, N.A. Paldan: "Towards the first generation micro bulk forming system", CIRP Annals, 2011 vol 60/1, pp. 335-338

Se også:

  • Massiv/plade

    IPU benytter nogle af verdens førende eksperter indenfor plastisk formgivning i særdeleshed koldflydepresning. Inden for pladeformgivning bruger IPU SPIF (Single Point Incremental Forming) til fremstilling... massiv forgivning
  • Bio- og fødevareteknologi

    IPU tilbyder udviklingsarbejde, rådgivning og optimering i bio- og fødevareteknologi. Vores fokusområder er: Forarbejdning, konservering, pakning og opbevaring af råvarer og produkter. Hygiejne og analyser... bio- og førevareteknologi
  • Materialeteknologi

    IPU tilbyder vores samarbejdspartnere udviklingsarbejde, rådgivning og optimering indenfor materialeteknologi. Materialer spiller en stor rolle i udformningen og funktionen af nye produkter, både rent... materialetyper og valg
  • Materialetransport med Discrete Element Modelling (DEM)

    For at imødekomme et stigende krav til hurtig udvikling og optimering af produktionsudstyr har IPU investeret i software, som gør det muligt at analysere materialetransport i udstyr, hvor hvert enkelt... Simulering af coating tabletter
  • AdEC-projekt

    Avanceret overfladebehandling – reduktion af friktion i motorer IPU var i perioden 1/1-2013-31/12-2014 en af de centrale partnere i udviklingsprojektet AdEC ”Advanced low friction engine coatings... AdEC-projekt