Skadelige miljøgasser

skib

IPU bidrager til et projekt hvor der skal udvikles et sensorsystem til at måle emissionen af skadelige miljøgasser i både skibsfart samt landbaserede energianlæg, med fokus på NOx (NO og NO2).

Sensorsystemet skal sikre en reduktion af emissionen, sammen med en optimering af driften. Sensorsystemet skal kunne måle udledningen direkte ved emissionskilden og vil kunne anvendes i både nye og eksisterende installationer.

Projektets titel er "Sensors for Improved Environmental & Economic Performance in Marine Combustion" og er støttet af Højteknologifonden (nu Innovationsfonden). Projektet har en samlet ramme på ca. 30 mio. kr. og forløber til udgangen af 2014.

Projektet har kørt siden 2011 og nærmer sig snart sin afslutning.

I den sidste fase af projektet arbejdes der med forberedelser til den afsluttende test af hele sensorsystemet.  Denne testfase skal forløbe på et af A. P. Møllers store skibe på en rute fra Europa over Atlanten.

Sensorsystemer er udviklet med sigte på de skærpede regler, vedtaget i IMO, som træder i kraft allerede fra 2016. I disse nye regler er der i forhold til i dag tilladt markant lavere NOx-udledning fra skibsfarten.

IPU bidrager med projektledelse samt elektronikkompetencer.

Partnere i projektet er:
Green Instruments A/S 
A. P. Møller-Mærsk A/S 
DTU Nanotech
DTU Kemiteknik
DTU Compute
IPU

Billedet er venligst stillet til rådighed af Green Instruments A/S, Brønderslev.

Se også:

  • Miljøteknologi

    IPU tilbyder udviklingsarbejde, forskning og rådgivning inden for miljøteknologi. Arbejdet kan bla. omfatte procesanalyse, procesoptimering og -validering kombineret med miljøvurdering af processer... miljø
  • Polymerteknologi

    IPU tilbyder assistance til optimering af produkter, komponenter og processer inden for polymerteknologi. IPU kan rådgive om valg af det korrekte materiale i den aktuelle situation og har kendskab til... Polymerteknologi
  • Bæredygtighed

    Livscykluskonceptet IPU arbejder med livscykluskonceptet som en rød tråd i sine ydelser. Pointen er, at hvis produkter skal miljøvurderes, er det nødvendigt at inddrage alle relevante aspekter i hele... Bæredygtighed
  • Udvikling af NOx-sensor - nu i testfasen

    IPU deltager som projektleder på et projekt hvor der skal udvikles et sensorsystem til at måle emissionen af skadelige miljøgasser i både skibsfart samt landbaserede energianlæg, med fokus på NOx (NO... Containerskip_285x160
  • Aquavalens

    IPU deltager som SMV i EU-projektet Aquavalens, der har til formål at beskytte europæernes sundhed ved at forbedre metoder til påvisning af patogener i drikkevand og vand der anvendes til madlavning... aquavalens
  • Mekatronik

    Mange tidligere mekaniske produkter er i dag mekatroniske, idet de udnytter et samspil mellem mekanik, elektronik og software til realisering af funktionalitet. Anvendelsen af flere teknologier åbner... mekatronik