Robocut

Robocut

ROBOCUT er navnet på et dansk udviklingsprojekt der med støtte fra Højteknologifonden skal udvikle ny robotbaseret laserskæreteknologi.

Missionen med det nye ROBOCUT-projektet, der er støttet af penge fra Højteknologifonden, er at udvikle en ny robotbaseret laserskæreteknologi, der kan udkonkurrere den nyeste state-of-the-art laserskæring. ROBOCUT-teknologien vil kunne anvendes globalt, såvel i elektronikindustrien som i mere klassisk masseproduktion af fx biler, husholdningsapparater og vandpumper.

Utroligt mange produkter vi møder i hverdagen, er laserskårne. Tag fx dele i hårde hvidevarer, i bilens karrosseri og i møbler. Laserskæring er en udbredt industriel skæreteknologi. Rundt om i verden står omkring 40.000 effektive laserskæremaskiner og producerer masser af forskellige produkter i primært stål og aluminium. I Danmark findes ca. 500 laserskæremaskiner rundt omkring i små og store virksomheder.

Ib Andresen Industri er én af de danske virksomheder der har flest laserskæremaskiner - 12 stk., der hver især repræsenterer en investering på ca. 5-10 mio. kr. "Vi var blandt de første i Danmark, der indførte laserskæring tilbage i 1983”, siger Lars Ryholl, direktør i Ib Andresen Industri og tilføjer: " Vi anvender teknologien på vore fabrikker i Danmark, Sverige og Thailand. Den nye teknologi der skal udvikles i ROBOCUT projektet, kan blive et kvantespring for laserskæring".

Jens Vestergaard Boll, senioringeniør hos Grundfos, ser frem til "at vi med ROBOCUT-teknologien vil få spændende nye muligheder i vores produktion af kundetilpassede produkter". 

Projektet ledes af senioringeniør Flemming Olsen, IPU, der har mere end 30 års erfaring med teknologiudvikling og implementering inden for industriel laserteknologi, primært skæring og svejsning.

Flemming Olsen fik den grundlæggende idé bag ROBOCUT-teknologien i 2006 da han var professor i laserteknologi på DTU. Forud for projektet er der gennemført et proof-of-concept-projekt, der har bevist principperne bag idéen.

ROBOCUT-projektet har også udenlandske forbindelser. Ud over IPU, Grundfos, Ib Andresen Industri og den lille højt specialiserede producent af laserskæremaskiner til elektronikindustrien, Micronix, deltager to udenlandske partnere: robotproducenten KUKA og bilfabrikken Volvo.

Aalborg Universitet står for forskningsdelen i projektet, der primært omfatter numeriske simuleringer og eksperimentelt arbejde. Til formålet etableres et nyt laserlaboratorium ved Aalborg Universitet.

Se også:

  • Laser

    Lasere har i mange år spillet en vigtig rolle inden for fremstillingsprocesser. IPU har oparbejdet mange års viden inden for b.la. skæring, svejsning og hulboring. Vi kan tages med på råd ved indkøb... Laser
  • Spåntagning

    IPU har mange års erfaring indenfor rådgivning i forbindelse med spåntagende processer. Dette gælder både konventionelle processer som fræsning, boring og drejning, men IPU kan også rådgive og optimere... spåntagning
  • Dimensionering

    IPU har erfaring med dimensionering og optimering af maskiner og produkter. IPU anvender de nyeste Finite Element (FEM) baserede værktøjer, kombineret med analytiske modeller til at håndtere mekaniske... styrkeanalyse
  • Rotationsenhed til diffraktiv optik

    IPU har designet og konstrueret en enhed til rotation af diffrative optiske elementer i en laserstråle. Enheden er en delleverance i højteknologiprojektet Robocut, hvor hologrammer skal omforme laserstrålen der bruges til laserskæring, og derved forbedre laserskæreprocessen. Der er derfor strenge krav til tolerancer, styring, dynamik og køling. DOE-rotor
  • DOEFLAC

    IPU initierer og leder EUROSTARS-projekt inden for skæring med fiberlasere. Laserskæring er en meget udbredt og veludviklet produktionsteknologi. Den dominerende laserkilde til skæring har i 30 år... DOEFLAC
  • AdEC-projekt

    Avanceret overfladebehandling – reduktion af friktion i motorer IPU var i perioden 1/1-2013-31/12-2014 en af de centrale partnere i udviklingsprojektet AdEC ”Advanced low friction engine coatings... AdEC-projekt